Se video om vores 5 linjefag

Vælg imellem 5 linjefag

På Havregården Kost- og Dagskole kan du vælge imellem 5 fantastiske linjefag, som du skal have to eftermiddage om ugen.

 

Vælg imellem:

SUNDHEDTRÆNINGMUSIKDESIGNRIDNING 

 

13. Sundhed, 1

Sundhed - kosmetik og kropsforståelse

På sundhedslinjen arbejder vi med at styrke den indre skønhed ved at styrke den ydre. Det giver selvtillid og selvværd, når du har styr på din personlige hygiejne og skønhedspleje - når du ved, hvordan du plejer din hud, negle, bryn, vipper og hår.

På sundhedslinjen øver vi os på hinanden og tager ind imellem kunder ind udefra, så du lærer også at give en god kundeservice.

10. Træning, Nederst På Siden

Træning - fodbold og fitness

På træningsholdet garanterer vi, at du får sved på panden. Her er fuldt knald på - både når vi spiller fodbold og går i træningslokalet.

Vi har fantastiske faciliteter med egen hal, egen boldbane og et topmoderne fitnessrum med maskiner, vægte og boksebolde.

Som elev på Havregården kan du i øvrigt også bruge både hallen og fitnesslokalet i din fritid.

13. Musik

Musik - sammenspil og komposition

På musiklinjen arbejder vi primært med bandsammenspil og komposition. Du behøver ikke at kunne spille et instrument for at vælge musik. Vi tager udgangspunkt i det, du kan - og så bygger vi på.

I bandsammenspil lærer du at spille sammen med andre. Sangene vælger vi selv, og det kan være musik i alle genrer.

Du lærer også at komponere dine egne numre. Vi arbejder blandt andet med musikprogrammet Soundtrap, hvor du hurtigt kan gå fra ide til færdigt produkt - og hvor du også har mulighed for at dykke ned i detaljerne og nørde med musikken.

13. Design

Design - tegneteknik og kreativitet

På designlinjen lærer du at udtrykke dig kreativt og skabe dine egne kunstværker.

Vi arbejder med skiftende temaer, hvor du lærer forskellige teknikker - det kan være alt fra Manga-tegning og penselteknik til, hvordan du får det rigtige perspektiv og dybde i dine malerier.

Arbejdet med temaerne fungerer som et frivilligt tilbud, hvor du kan skifte imellem at lære nye teknikker og arbejde med dine egne værker.

13. Ridning

Ridning - lær at ride og passe din hest

På ridelinjen lærer du både at ride og passe din hest. På Havregården Kost- og Dagskole har vi et tæt samarbejde med en rideskole, som ligger et par kilometer fra skolen. Her er gode faciliteter med ridehal, udendørs ridebane og en kæmpe græsmark lige ved siden af.

Du behøver ikke at have redet før, men pas på - ridning kan være stærkt vanedannende, når du først kommer i gang :-)

6. Dyr

Skolens egne dyr

På Havregården har vi et mindre dyrehold med høns, geder, køer, hamstere og kaniner

Læs mere om skolens dyr
August 2017 43 Copy

Hvordan er undervisningen?

På Havregården Kost- og Dagskole er en stor del af undervisningen individuelt tilrettelagt. Vi har som udgangspunkt to lærere i hver klasse.

Hvordan er undervisningen?