4 Bogrupper

Vi har fire bo-grupper med hver 10 elever, der deles om 7-8 værelser, 2 badeværelser og et køkken/alrum, hvor gruppen spiser morgenmad og aftensmad sammen. Til frokost mødes vi alle sammen i skolens fælles spisestue.

Du kommer enten til at bo på 2-mandsværelse eller få dit eget værelse. Vi har møbler, men du må også gerne medbringe dine egne - og det er dig, der bestemmer, hvad der skal på væggene. Når du starter på skolen, får du 1.000 kroner til at købe personlige 'hyggeting' til værelset.

Hver bo-gruppe har tilknyttet 3-4 pædagogiske medarbejdere, som er på skolen, når der ikke er undervisning. En af dem bliver din kontaktlærer, som følger dig tæt og står for kontakten til dine forældre. 

Få en rundvisning på skolen
Sådan bor du

Skole og hjem for vores elever

Havregården Kost- og Dagskole er både skole og hjem for vores elever. Og vi mener hjem. Her er både hyggeligt og trygt, og vi har overskuelige rammer.

Vi plejer at sige, at vi er en stor familie med mange teenage-børn. Vi er en kostskole, hvor alle kender alle - og alle er en del af fællesskabet.

Skøn natur og nem transport

Havregården ligger ved Gilleleje i Nordsjælland, 700 meter fra stranden i Smidstrup. 

Det er nemt at komme til og fra Havregården.

Det tager godt en time med toget fra Gilleleje Station til København.

Der er gode offentlige transportmuligheder til Gilleleje Station, hvor vi henter og bringer eleverne i forbindelse med alle weekender og ferier.